AirTag – Få styr på dine ting

AirTag

Efter flere år hvor Apple har udvidet deres funktionalitet til at finde forskellige enheder, som fx glemte iPhones, var det næsten kun et spørgsmål om tid, før de valgte at udvikle et nyt produkt til at holde styr på alle vores andre ting. Det nye produkt blev AirTag, som udkom i April 2021.

AirTag er en lille sporingsenhed som kan hjælpe dig med at holde styr på dine ting. Det kan være dine nøgler, tasker og alt hvad man ellers kan have en tendens til glemme eller lægge et sted hvor man ikke kan finde det igen.

Det praktiske

AirTag er en lille rund “knap” bestående af skinnede hvid plastik og spejlblank metal. Den er 31.9 mm i diameter og 8 mm tyk. Batteriet er angivet til at holde i over et år. Den kører på et standardbatteri (CR2032), som man selv kan skifte.
AirTag kan enten købes enkeltvis eller i en pakke med 4 stk, hvor man så sparer en lille smule.

Lokalisering

AirTag kan lokaliseres ved hjælp af den indbyggede U1-chip og bluetooth.
U1-chippen bruger det der hedder Ultra Wideband-teknologi, som sørger for at man kan få en meget præcis lokation. Man skal derfor ikke nøjes med et satellitkort, men derimod får man en nøjagtig anvisning til hvor genstanden befinder sig. Det kan ses på billedet herunder.

Som man kan se, vises retningen man skal gå for at finde sin AirTag, samt den præcise afstand der er derhen. Man skal dog være relativt tæt på, for at det fungerer. Ellers får man bare en besked om at man skal bevæge sig lidt rundt, for at komme ind for en tilpas rækkevidde.

Hvis ens AirTag er udenfor rækkevidde, bruges bluetooth. Det fungerer sådan at AirTag sender et signal ud, som bliver opfanget af andre Apple enheder i nærheden. De deler så lokationen på ens AirTag så man får placeringen på et kort. Som bruger ser det ud som man kender det hvis man forsøger at finde sin iPhone. Det skal lige siges at alt det, er noget der kører i baggrunden, så der er ikke en masse andre der pludselig ved hvor dine glemte nøgler er. 

Til sidst, er det også muligt at få den til at afspille en lyd, så den på den måde er nemmere at finde hvis den har fået puttet sig mellem hynderne i sofaen.

Hvis en anden person finder din mistede genstand med AirTag, kan de bare holde deres iPhone hen til AirTag, så vil der blive åbnet en side som viser dit telefonnummer, hvis det er indtastet. På den måde kan andre Apple brugere nemt hjælpe med at returnere mistede genstande. 

Er man så uheldig at miste sin genstand med AirTag et sted hvor der ikke er andre Apple enheder i nærheden, til at lokalisere den, kan man angive den som mistet, hvilket gør at man får en notifikation, så snart en anden Apple enhed kommer i nærheden og registrerer dens placering. 

Sammenfatning

Alt i alt fungerer AirTag virkelig godt. Der er den kvalitet vi kender fra Apple, både fysisk men også i funktionaliteten. Jeg kunne måske godt ønske mig en større radius når det kommer til den mere detaljerede navigation. Hvis altså der skulle være et punkt hvor de kunne forbedre den næste version. Ikke sagt at den er dårlig på det punkt nu, man får nemlig meget præcis hjælp til at finde sin genstand inde for en radius af minimum 10 meter. Hvilket må siges at være mere end nok til de fleste situationer.
Hvis man har en tendens til at få forlagt sine ting, eller bare gerne vil passe ekstra godt på noget, så er det altså en anbefaling herfra.

Annoncelink

Annonce

Tilbehør

Som udgangspunkt får man bare AirTag i sig selv. Den lille runde “knap” kan man lægge i en lomme i en taske, men man kan ikke sætte den fast på sine nøgler. Derfor er man nødt til at have noget tilbehør til den. Det fåes i forskellige afskygninger og prisklasser. En originale nøglering til AirTag fra Apple koster det samme eller mere end selve AirTag. Jeg vil derfor vise nogle bud på nogle alternativer. 

Belkin AirTag Secure Holder

Det første er et alternativ som Apple også selv sælger. Det anser jeg altid som et kvalitetstegn. Derudover er det fra Belkin som er et velkendt mærke når det kommer til tilbehør til Apple produkter. Den findes også i flere forskellige farver og koster kun det halve af dem Apple selv laver.

Annoncelink

AirTag Stick-on Silikone etui

Hvis ikke det er muligt at sætte AirTag på med en nøglering, er der også mulighed for at klistre den på. Det kan bl.a. være praktisk hvis man vil sætte en i sin bil eller lignende.

Annoncelink

AirTag silikone etui til halsbånd

Det sidste produkt må være beviset på at mulighederne med AirTag er uendelige. Jeg ved ikke hvor stort problemet med bortløbne hunde er, men jeg synes produktet er lidt sjovt. Etuiet skulle fungere både til hunde og katte, så hvis man også lige vil holde øje med hvor katten render hen, så er der også mulighed for det.

Annoncelink