Opdatering
Det er nu bekræftet at eventet vil finde sted den 8. marts. kl. 19 dansk tid. Som altid kan det ses på Apple TV eller via Apples amerikanske hjemmeside.

Rygterne går på at vi kan se det næste Apple event den 8. marts. Der er endnu ikke meldt noget ud, men det er efterhånden blevet normalen at de holder et forårsevent. De ligger som regel i enten marts eller April, der er dog meget stor enighed om at det nok kommer til at finde sted i marts i år.
sidste år fik vi flere forskellige produkter til Apples forårsevent, som lå i april, heriblandt:
- Apple TV 4K
- AirTag
- M1 iMac
- M1 iPad Pro
Rygterne for dette års forårsevent lyder på:
iPhone SE
Hvis der er noget alle er enige om, så er det at vi kommer til at se en ny version af iPhone SE til forårseventet. Det helt store “Selling point” ved denne version skulle være at den kommer med 5G. Derudover skulle designet være det samme som i den nuværende model, som kommer fra iPhone 8. Som altid vil den have en bedre processor, hvilket vil betyde en forbedret ydeevne.
Hvis der er noget Apple har været glade for at opgradere på det seneste, så er det batteri og kamera, så det kunne vi også være heldige at se en forbedring af. Desværre går nyere rygter på at vi ikke den ikke vil få MagSafe som de nyere iPhones har haft.
Sandsynlighed: Høj
iPad Air 5
Ifølge rygterne, kunne vi også være heldige at få en ny iPad Air i løbet af første halvdel af året. Mange mener at forårseventet er der hvor vi kommer til at få den at se. Den skulle have nogenlunde samme funktioner som den nuværende iPad mini. I samme design som den nuværende iPad Air 4. De rygtede opgraderinger er bl.a.: 5G, ny chip, bedre frontkamera.
Sandsynlighed: Høj
Annonce
Mac mini Pro
Vi får måske en ny Mac Mini at se. I november 2020 kom der nye udgaver med Apples nye M1 chip. Men den mest kraftfulde model fik ikke en overhaling dengang. Det skulle der blive rettet op på nu. Enten med M1 Pro/Max chippene eller med M2.
Der er ikke helt enighed om hvorvidt den allerede kommer her til foråret. Personligt tror jeg der er større chance for at den bliver vist frem til deres juni event.
Sandsynlighed: Høj
13” MacBook Pro
Der skulle være chance for at vi får en ny version af den billigste af MacBook Pro maskinerne: MacBook Pro 13”. Den skulle have samme design som den nuværende model og komme med en opdateret processor. Muligvis Apples kommende M2 chip. Derudover er der ikke så mange rygter om den endnu.
Sandsynlighed: Middel
iMac Pro 27”
Sidste år fik vi den nye iMac på 24” med M1 chippen. I år skulle vi få en opgradering af den større model, så den også kommer over på Apples egen chip, samt får samme design. Det skulle blive en “Pro” model, så det vil nok også afspejle sig i prisen. Den skulle komme med Apples M1 Pro/Max processorer, som også sidder i topmodellerne af MacBook Pro.
Sandsynlighed: Middel
AirPods Pro 2
Den her er lidt usikker, især fordi AirPods normalt udkommer i efteråret. Der er dog rygter om at den næste model skulle være klar til udgivelse her til foråret. Jeg tror ikke helt på det, især fordi jeg kun har set dem nævnt ét sted. De skulle dog alligevel med på listen, for håbet.
Sandsynlighed: Lav
Annonce
Der er mange produkter der potentielt kan blive vist frem til marts. Der er dog en nyere rapport som mener at det eneste vi får at se, er iPhone SE og iPad Air 5. Lad os håbe den tager fejl. Men selv hvis rapporten tager fejl, så tror jeg også at det her er lidt for mange produkter. De meste gennemgående rygter har været iPhone SE, iPad Air 5 og iMac Pro 27”.