Til årets WWDC fik vi en forsmag på, hvad iOS 16 kommer med, af nyheder. Der er mange af opdateringer af iOS hvor man måske ikke rigtig har mærket at der er sket så meget. Det her kunne dog godt tyde på at blive en af dem hvor det næsten vil føles som en ny telefon (men så også kun næsten). Der vil være mange små ændringer, men her vil jeg samle de fem som jeg tror vil give mest værdi.
Ny låseskærm
Den største nyhed i iOS 16, er uden tvivl muligheden for at tilpasse låseskærmen. Det har aldrig været muligt at tilpasse iPhones specielt meget efter ens behov. Det hele har været sat op som Apple har set som bedst. De seneste år har vi dog langsom bevæget os over mod mere frihed til at tilpasse kontrolcentret fx. Nu er turen så kommet til låseskærmen, hvor det nu bliver muligt at få vist forskellige widgets. Det kan fx være hvor langt man er kommet med sine fitness cirkler. Det bliver også muligt at lave flere forskellige låseskærme, som skifter dagligt eller flere gange i løbet af dagen.
Annonce
Beskeder
I beskeder kommer en funktion som længe har været efterspurgt, nemlig muligheden for at redigere eller slette sendte beskeder. Det gælder i 15 minutter efter beskeden er sendt. Der skulle også komme en mulighed for at genskabe slettede beskeder i helt op til 30 dage efter de er blevet slettet. Vi har klaret os fint uden disse funktioner, men det er godt at se at Apple åbner lidt mere op for forskellige funktioner.
Notifikationer

Notifikationerne vil fremover komme fra bunden af skærmen, på låseskærmen. Det er for at sikre at man har frit udsyn til den personlige låseskærm man har lavet. Hvordan de bliver præsenteret, kan ændres så de fx enten kan vises enkeltvis eller som en stak. Det er ikke den helt store opdatering, men for os med de store iPhones vil det blive nemmere at “nå” dem.
Annonce
Hjem appen
Hjem appen har fået en tiltrængt overhaling, hvor faner vil gøre det nemmere at navigere mellem det forskellige “smarte” tilbehør man har i sit hjem. Det er virkelig en tiltrængt opdatering, da den er på grænsen til håbløs lige pt. Om det så også bliver bedre end det er nu, vil tiden vise, men som man nok kan fornemme, tvivler jeg på at det kan blive meget dårligere end det er nu.
Fokus

Fokus funktionen bliver nu udvidet, så man kan sætte forskellige regler for hver enkelt app. Det gør at man bedre kan tilpasse helt specifikt hvad man vil have besked om og hvad man ikke vil. Det lader til at opdateringen fx kan gøre det nemmere kun at modtage arbejdsrelaterede notifikationer i arbejdstiden og private notifikationer i fritiden.
Læs også
MacBook Air M1 eller M2?
De bedste tips til din iPhone
De mest spændende nyheder fra Apples WWDC 2022 keynote
iPhone 14: Det siger rygterne lige nu
iPhone SE 3 eller iPhone 13 mini