Lad os bare være ærlige: det er ikke billigt når man skal have sig nogle nye Apple produkter.
Når man fx skal købe sig en ny MacBook kan det hurtigt blive en dyr affære. Det samme kan lån til afbetaling. Derfor er det normalt ikke noget jeg vil anbefale. Det er dog blevet populært med afbetaling til 0% renter, gebyrer og oprettelse. Altså gratis.
Det kan gøre prisen på en MacBook lidt mere “spiselig” hvis man kan dele den op i flere bidder.
Afbetalingen til 0%
Det er ikke alle steder der tilbyder at man kan købe med afbetaling og nogle har kun muligheden hvor man kan “betale senere” med Klarna, hvilket aldrig er gratis. De tre steder jeg har fundet med afbetaling til 0%, tilbyder afbetaling via Express Bank.
De to første steder, hos Humac og Bilka tilbyder de dog kun den gratis afbetaling hvis man henter varen i butikken.
Hos Power derimod lader det til at være muligt at klare det hele online. Der kan man også være heldig at få varerne til en god pris.
I sidste ende kommer det derfor helt an på hvilken butik man har tættest på eller om man kan vente på levering.
Annonce
Hvis man skulle komme med et argument for at vælge den ene butik frem for de andre, så skulle det være i forhold til reparation, hvis nu der skulle være noget med produktet. I forhold til det, ville jeg selv vælge Humac. Jeg har god erfaring med reparation der, frem for i de større varehuse som de andre.
En fælles fordel for de tre butikker, er at det er gode butikker som er sikre at handle fra. I min søgning efter steder med afbetaling, kom jeg også forbi flere internet butikker som ikke er e-mærket. Personligt er sikkerheden en vigtig del når jeg handler på nettet, især når det gælder større beløb, som det jo ofte gør med Apple.
Læs også
Apple Studio Display: Skærmen vi har ventet på?
Derfor skal du købe iPad Air 5
iMac 24” (2021): Den perfekte computer til hjemmet?
Derfor skal du købe MacBook Pro 13″ (2020)
Derfor skal du købe MacBook Air M1 (2020)