Derfor er MacBook Air M3 godt nyt, hvis du vil spare penge på din næste MacBook.

Macbook air M2

Med MacBook Air M3 på trapperne, er der sket det sædvanlige skift, hvor prisen bliver sat ned på en ældre model. I stedet for at beholde M1 modellen som den billigste model, er det nu M2 modellen der har taget pladsen. Hvilket er godt nyt, da M2 modellen er en virkelig god maskine til prisen.

Ydeevne: M3 vs M2

Når det kommer til rå ydeevne, er M3 selvfølgelig den overlegne. Med en 8-kernet CPU og GPU, 8 GB RAM og en 256 GB SSD er M3 designet til at håndtere mere krævende opgaver uden problemer. M2, på den anden side, har de samme specifikationer, men er måske ikke helt så kraftfuld på det grafiske område.

Men for den almindelige bruger er forskellene mellem M3 og M2 måske ikke så bemærkelsesværdige. Begge chips er i stand til at håndtere daglige opgaver som webbrowsing, tekstbehandling og lette spil uden problemer.

Annonce

Både M3 og M2 MacBook Airs har en fantastisk batterilevetid på op til 18 timer, ifølge Apple. I realiteten skulle det betyde i nærheden af 8 timers koncentreret arbejde. Dette betyder dog stadig, at du kan arbejde, spille eller streame hele dagen uden at skulle bekymre dig om at finde en stikkontakt.

En af de største ændringer ved M3 er muligheden for at tilslutte to eksterne skærme. Dette er dog ikke vigtigt, hvis ikke man har to skærme at tilslutte. Så igen kommer det an på hvad man primært bruger sin computer til.

Pris: M3 eller M2?

Prisen er naturligvis en vigtig faktor, når man overvejer at købe en ny bærbar computer. M3 MacBook Air starter på 9.999 kr, mens M2-modellen kan fåes ned til ca. 8.400 kr. Dette gør M2 til et mere overkommeligt valg for mange, især da ydeevnen stadig er mere end tilstrækkelig for de fleste brugere.

Konklusion: M3 eller M2?

Valget mellem M3 og M2 MacBook Air afhænger i sidste ende af dine individuelle behov og budget. Hvis du har brug for den ekstra ydeevne, som M3 tilbyder, og ikke har noget imod at betale lidt ekstra for det, så er M3 et fremragende valg. Hvis du derimod primært bruger din bærbare computer til almindelige opgaver og søger den bedste værdi for pengene, så er M2 et helt fantastisk alternativ.

MacBook Air M2 kan findes til en god pris lige her (Affiliate link)