Design og udseende
Apple Watch series 7 ser ud som alle de foregående modeller. Det der adskiller denne model, er at skærmen er blevet større og går nærmest helt til kanten nu. Selve urkassen er også blevet større, og vi er nu oppe på 45 mm på den største model. Ud over det, er det meste som det plejer. Remmene er de samme, så hvis man allerede har nogle fra tidligere modeller, kan de stadig bruges.
Uret fåes i mange forskellige farver og 3 materialer: aluminium, rustfrit stål og titanium.
Som altid er der nogle nye farver til aluminiumsmodellen, fx en flot mørkegrøn og den nye mørke farve fra iPhones: Midnat. De mange forskellige urkasser kan sammensættes med endnu flere forskellige urremme, og når det er sammensat så kan man vælge mellem en masse forskellige urskiver som kan tilpasses som man vil.

Funktioner
Apple Watch fungerer som en forlængelse af ens iPhone, på den måde at man får alle notifikationer, beskeder, og opkald på uret også. Så man ikke behøver at tage sin mobil op af lommen. En anden funktion der langt om længe er kommet til uret, og kun til denne model, er at man nu kan svare sms’er med et lille tastatur på skærmen.
Det virker også med Apple Pay, så man nemt bare kan sætte armen hen til betalingsterminalen.
En masse apps har også en Apple Watch version, det gælder blandt andet kort appen. Det gør gående og cyklende navigation meget nemmere end hvis man skal gå/cykle med sin telefon fremme hele tiden. Med det altid tændte display, kan man hurtigt se hvor man skal hen. Men hvis ikke man ser på uret, så kommer det også med små vibrationer som er forskellige alt efter hvilken retning man skal.
Længere batteritid er også noget der har været på manges ønskeliste, det blev det dog heller ikke til denne gang. Til gengæld oplader batteriet nu 33% hurtigere end sidste model.
Aktivitet
Det er meningen at Apple Watch skal følge med på armen under alle aktiviteter man kan forestille sig. Det sætter nogle krav til holdbarheden. Derfor er det i år, også blevet klassificeret som støvafvisende. Ud over det, er det også svømmesikkert og har stødsikkert glas, så det kan tåle at være med til alle ens fysiske aktiviteter.
Alt tracking af ens aktiviteter er bundet op på urets “aktivitetscirkler”. Som også holder øje med ens daglige bevægelse, motion og hvor mange gange man får rejst sig op i løbet af en dag. Man sætter selv sine mål og derfra kommer uret med notifikationer med motivation til at nå de daglige mål.
Musik
Under løbeturen kan det være rart at lade mobilen blive hjemme. Det er derfor muligt at overføre musik til uret (også via Spotify nu), som man kan høre trådløst på sine AirPods mens man løber eller hvad ens aktivitet er. Hvis man vælger uret med mobildata, kan man høre alt musik over nettet, som man plejer. Samtidig med at man kan modtage opkald og beskeder, selvom mobilen ikke er med.

Sundhed
Selvom Apple fokuserer meget på udseendet, ved at tilbyde et hav af forskellige urkasse farver og urremme, som kan sammensættes til alle former for udtryk. Så er det sundhedsfunktionerne der er i fokus på Apple Watch. Sundhedsfunktionerne handler ikke kun om sportsaktiviteter, men i lige så høj grad om den generelle sundhed. Der er derfor også følgende sundhedsfunktioner:
– Advarsel ved for høj eller lav puls
– Advarsel ved uregelmæssig hjerterytme
– Måling af iltniveau i blodet
– EKG-Måling
– Faldregistrering
– Nødopkald
Konklusion
Kort sagt er det ikke den største opdatering af Apple Watch. Der er dog alligevel nogle gode opdateringer, som den store skærm helt til kanten og Batteriet der oplader hurtigere. Så du skal købe Apple Watch series 7 hvis du gerne vil have den større skærm, det hurtigladende batteri, og bare det nyeste ur med de nyeste funktioner. Jeg ser ikke den store grund til at opgradere fra series 6. Men opgraderingen af skærmen, samt funktionen med tastaturet på skærmen, er nok til at jeg overvejer at sende mit series 4 på pension.
Købsanbefaling
Det er svært at komme med en enkelt anbefaling i dette tilfælde, da det afhænger meget af hvad man skal bruge det til. Hvis du ikke har en decideret plan for hvad man skal bruge det til. Men bare gerne vil tracke sin aktivitet og have mobilen med på armen. Så vil jeg anbefale aluminiumsmodellen uden mobildata, da det er billigst. Så kan man altid købe en dyrere model senere.
Jeg løber selv en gang imellem og har derfor valgt et Apple Watch med mobildata. Det har jeg for at kunne lade mobilen ligge derhjemme uden at misse opkald eller beskeder.
Annoncelink
Annonce