Derfor skal du købe iPad Air 5

Apple har fremvist deres nyeste version af iPad air, hvor der denne gang er sket en del på ydelsen. Den har nemlig fået skiftet den foregående A14 chip ud med M1 chippen. Det betyder at iPad Air kører på samme chip som fx MacBook Air. Det siger måske ikke så meget, men det siger måske lidt om at iPad Air er blevet voksen og ikke længere er en forstørret mobil, men mere nærmer sig at være en kompakt computer.

+

  • M1 chip
  • 5G
  • Forbedret frontkamera
  • Center Stage

  • Høj pris
  • Ingen forbedring af batteritiden
  • Ingen FaceID

Design

Designet er fuldstændig identisk med den foregående model. Så det er stadig det industrielle, firkantede design, som vi lærte at kende da iPhone 12 udkom. Den er ekstremt tynd, så selv med et beskyttende cover på, fylder den ikke meget.
Det er ved skærmen iPad Air især adskiller sig fra den klassiske iPad. Her går skærmen nemlig helt til kanten. Det vil sige at der ikke er nogen homeknap, så TouchID er gemt i tænd/sluk knappen i stedet for. Hvilket fungerer bedre end med homeknappen, når man lige har vænnet sig til det. 

Ydelse

Den største opgradering i iPad Air 5, er skiftet i chip. Som nævnt kører den nemlig nu på Apples M1 chip, ligesom iPad Pro og bl.a. MacBook Air. Hvorimod den chip der sidder i den foregående model af iPad Air, er den samme som sidder i iPhone 12. Ifølge Apple selv, skulle det give en forbedring af ydelsen på 60%. Der vil derfor ikke være opgaver du sætter den til, hvor den skal tænke særlig længe over tingene. 

USB-C stikket har også fået opgraderet hastigheden. Det kan nu overføre filer med op til dobbelt så hurtig hastighed som den foregående model kunne. Det er helt sikkert også noget man vil kunne mærke, hvis det er en funktion man bruger.

Selvfølgelig er der også tilføjet 5G til de modeller med mobilnet. Hvis man bruger sin iPad på farten og derfor køber modellerne med mobilnet, vil man derfor kunne se frem til langt hurtigere internethastighed takket være 5G. 

Kamera

Der er ikke sket det store på bagkameraet. Det er der derimod på frontkameraet, som nu er på 12MP i stedet for 7. Derudover har det også fået funktionen Center Stage, som gør at kameraet automatisk følger dig og sørger for at du forbliver i billedet, selvom du bevæger dig rundt når du fx facetimer.

Annonce

Konklusion

Denne model skal man helt sikkert købe for ydelsen. Den kommer til at være hurtig, i mange år. Af den årsag ville jeg også sige at man ikke skal vælge iPad Air 4 for at spare penge, det vil ikke være det værd, på længere sigt.
Hvis man køber iPads med mobilnetværk, er tilføjelsen af 5G også en grund til at vælge denne iPad. Den vil, i takt med udrulningen af 5G, kunne præstere en betydeligt hurtigere internethastighed.

Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg var svært begejstret for den forrige model. Hvis ikke jeg allerede havde iPad Air 4, så var jeg også kommet til at købe den her. Men det leder os over til, hvornår man bør opgradere til den, hvis man allerede ejer en iPad. Tilføjelsen af M1 chippen er en stor ting. Men det er desværre ikke nok til at det kan betale sig at opgradere fra iPad Air 4. Alle Air modeller derunder kan det til gengæld godt betale sig for. Derudover kan det godt betale sig fra alle modeller af den klassiske iPad, medmindre man lige har købt en ny.

Hvorfor skal man købe iPad Air?

iPad Air er mellemtingen mellem den klassiske iPad og iPad Pro. For det fleste vil det være et spørgsmål om “need to have” eller “nice to have”. Langt hen af vejen vil den klassiske iPad være tilstrækkelig. Vil man derimod gerne have en bedre skærm der går helt til kanten, den bedre ydelse – især ved spil, og andre små opgraderinger, så er det iPad Air man skal vælge. Det er et lidt mere “lækkert” produkt end den klassiske iPad, men stadig til en mere overkommelig pris end iPad Pro.

Annoncelink

Læs også

Derfor skal du købe iPhone SE 3
iCloud: Automatisk backup af dine filer
Derfor skal du købe AirPods 3
Nedsæt dit varmeforbrug med Tado