Hvad er iCloud?
iCloud er Apples svar på online backup og opbevaring af sine filer. De fleste kender iCloud fra iPhone, hvor man bruger det til at tage backup af sin telefon. Herunder også alle ens billeder. Det smarte ved det er at hvis man skifter telefon, eller bare er så uheldig at miste den, så vil man lynhurtigt være oppe at køre igen med alt hvad man før havde på sin telefon. Den automatiske backup sker som udgangspunkt hver nat, mens sådan noget som billeder bliver gemt løbende. Uanset hvordan man mister sin telefon vil det derfor være begrænset hvor meget man mister fra sin telefon.
Som udgangspunkt får man 5 GB gratis plads med iCloud. Det er i starten nok, men med tiden vil de fleste nok opleve at få en popup på sin telefon, hvor den gør opmærksom på at man er ved at løbe tør for plads og at man kan opgradere for et beskedent beløb. Det er selvfølgelig med vilje at man ikke får mere plads gratis, så de kan få folk til at betale i stedet. Selvom det kan virke lidt udspekuleret, er det dog ikke en dårlig idé at gøre det og den lave pris kan sagtens retfærdiggøres for at have ro i sindet omkring at have backup af sine ting.
Hvad bruger man iCloud til?
- Den mest udbredte brug af iCloud er backup. Med iCloud slipper man for en masse bekymring omkring at miste sine ting på telefon og computer. Hvis der er noget mange ofte glemmer, så er det at få taget backup af deres ting. Jeg arbejder selv med IT og har set hvor galt det kan gå. Det forhindrer mig dog ikke i at glemme det selv. Derfor er det en god (og super nem) løsning at bruge iCloud, for så sker det hele bare automatisk.
- iCloud er mere end bare en backup løsning. Det er også en online opbevaring af dine filer, kaldet iCloud drive. På Mac kan det være en fordel at have sine dokumenter synkroniseret med iCloud drive. Udover at man på den måde altid har en backup af sine filer, så har man også adgang til dem alle steder fra. Både via sin mobil og iPad, men også via iCloud.com. Så hvis man lige får brug for et dokument, billede eller noget helt tredje, så kan man tilgå det alle steder fra.
På iPhone og iPad tilgår man sit iCloud drive via appen Arkiver, hvor man på samme måde kan gemme filer.
Appen Arkiver er også med til at få iPad til at føles mere som en lille computer. Da man nu har mulighed for at gemme filer i mapper osv. hvilket er en funktion der før har manglet. Man kan på den måde starte på det dokument på sin iPad, gemme det i sine dokumenter via Arkiver og så åbne mappen dokumenter på sin Mac og skrive videre.
Opsætning på iPhone og iPad
1. Gå ind i indstillinger
2. Tryk på dit navn i toppen af skærmen
3. Tryk på iCloud
Her kan man se alt hvad man synkroniserer med iCloud. Jeg har slået alt til, så der ikke er noget der pludselig mangler. Så er man sikker på at ens nye telefon er stort set identisk med den gamle.
Annonce
Opsætning på Mac computere
1. Åben systemindstillinger
2. Tryk på Apple-id oppe i højre hjørne af vinduet.
3. Tryk på iCloud ude i listen i venstre side.
Nu kan du se alt hvad der er slået til. Jeg ville så anbefale at slå iCloud drive til, hvis ikke den allerede er det. Ved siden af ikonet står der “indstillinger” her kan du slå til at den også synkroniserer mappen skrivebord og dokumenter. Derefter vil alt i de mapper automatisk blive gemt på dit iCloud drive hver gang du laver en ændring. Skulle du være så uheldig at computeren går ned herefter, logger du bare ind på din nye computer, hvorefter alle dine filer vil blive hentet igen. Det virker alt helt ligesom man er vant til på telefonen.
iCloud priser:
50 GB: 7 kr./md.
200 GB: 25 kr./md.
2 TB: 69 kr./md.
Læs også
iMac 24” (2021): Den perfekte computer til hjemmet?
iPhone 13: Pro eller ej
Købsguide: iPhone 12 eller iPhone 13?
Derfor skal du købe iPad (2021)