Inspiration til hjemmekontoret

Inspiration til hjemmekontoret

Nu har mange af os, især os med kontorjobs, klaret os igennem en periode med ekstra meget hjemmearbejde. Det har krævet lidt ekstra af vores hjemmekontor i denne periode. Jeg havde ikke selv en kontorplads herhjemme inden Corona, men det har jeg nu. Her er en gennemgang af hvad jeg selv har købt, som en inspiration til hjemmekontoret, samt årsagen til det.

Lenovo Q27h-10 skærm

Skærmen valgte jeg, fordi den kunne sørge for at jeg slap for en masse ledninger. Det kan den på den måde at der bagpå er to usb indgange, hvor at der i den ene kan sidde usb stikket fra tastatur og mus og i den anden kan sidde opladeren til tastaturet (når det skal oplades).
Skærmen forbindes til computeren via et usb-c stik, som også oplader computeren. Dvs. at jeg kan nøjes med to kabler. Et som giver skærmen strøm og et som forbinder skærmen til computeren. Så når jeg sætter det ene stik i computeren, så bliver den både tilsluttet strøm, skærm, tastatur og mus. Det gælder både min MacBook og min arbejdscomputer. Man slipper altså for den dock, man ofte har på sit arbejde fx.
Udover alt det praktiske ved skærmen, så har den også et super godt billede (QHD) og er virkelig pæn at have stående. Så den er en stor anbefaling herfra. 

LÆS MERE

Annonce

Logitech Mx Keys tastatur

Det er sjældent Logitech skuffer, men det her er et virkelig godt tastatur. Jeg har set det omtalt som: “det tastatur Apple skulle have lavet”. Tasterne er virkelig gode at skrive på, og hvis man er vant til tasterne fra Apple tastaturer, så føler man sig hjemme med det samme. 
Det smarte ved det her tastatur, er, hvis man arbejder hjemme en gang imellem, og ikke er så heldig at arbejde med en MacBook på sit arbejde. Så kan det her tastatur tilpasses både til Mac og Windows. Derudover så kan det tilsluttes 3 enheder ad gangen, som man nemt kan skifte imellem. Deriblandt også iPhone og iPad, hvis man skulle have brug for det.
Derudover er der lys i tasterne, som gør det muligt at arbejde i mørke omgivelser. Det er udstyret med en sensor, så det tænder af sig selv når ens hænder nærmer sig tasterne.
Der er indbygget genopladeligt batteri, som oplades via et medfølgende usb-kabel. Det kan sagtens bruges imens det oplader, så det er så nemt som det kan være.

LÆS MERE

Logitech M720 mus

Jeg synes altid det er svært at finde en god mus. Men det synes jeg er lykkes rigtig godt her. Den ligger godt i hånden og så har den et godt udvalg af knapper, uden det bliver for mange. Der er de to standard knapper, et scroll hjul, og så 4 knapper ved tommelfingeren. To knapper til at gå frem og tilbage, en knap man selv indstiller, og så en til at skifte mellem enheder. Musen kan nemlig også tilsluttes 3 enheder, ligesom tastaturet. 

LÆS MERE

HomePod Mini

Når man sidder alene på “kontoret”, kan det være rart med noget baggrundsmusik mellem møderne. Der er HomePod Mini en super god kontormakker.

LÆS MIT INDLÆG OM DEN HER

MacBook

Nu er vi jo på en side om Apple produkter, så en MacBook skal der selvfølgelig til. Læs mere om de forskellige modeller her:

MacBook Air
MacBook Pro 13″
MacBook Pro 14″ og 16″

Arbejdsstilling på hjemmekontoret

Ergotec.dk
(Billede fra Ergotec.dk)

I forbindelse med at hjemmekontoret skal etableres, eller måske bare fornyes, er det vigtigt at have de ergonomiske aspekter med i overvejelserne. For at undgå at de lange arbejdsdage resulterer i smerter i bl.a. nakke og skuldre, er der nogle simple råd man kan følge. Disse råd kan være gode at have i baghovedet når man står og skal vælge ny kontorstol og skrivebord.
Rådene kan findes lige her, på Ergotec.dk