iPhone 14 – Første indtryk

iPhone 14

Ved deres september keynote viste Apple bl.a. deres nyeste iPhone frem. Man kan sige at iPhone 14 minder utroligt meget om iPhone 13. Der er ikke sket det store på udseendet, lige pånær den nye lilla farve man kan få den i.

Der er dog sket noget på kamerafronten, hvor en ny “Photonic engine” skulle give mere detaljerede billeder og bedre billeder i mørke omgivelser. Derudover kan man nu optage video med “Action mode” som sørger for at holde billedet stille selvom man optager video mens man løber fx. Hvor stor forskel de nye funktioner gør i det virkelige liv, må vi vente og se. Men især “Action mode” kunne godt gå hen og være en god tilføjelse til et allerede godt kamera.

Annonce

En helt ny ting der kommer til iPhone 14, er “Crash detection”, som i bund og grund er en viderudvikling af den funktion på Apple Watch der opdager hvis du falder. “Crash detection” registrer hvis du er i et biluheld. Hvorefter den så automatisk kommer op og spørger om der skal ringes efter hjælp.

En (for nogle) længe ventet opdatering er også SOS nødopkald over satellit. Hvilket gør det muligt at foretage nødopkald selvom der ikke er mobildækning. Det er nok begrænset hvor mange steder i Danmark vi vil få brug for det, men det er da en god ekstra sikkerhed at have med sig.

Nu til den største nyhed omkring iPhone 14:

iPhone 14 Plus

Endelig bliver det igen muligt at få en stor iPhone, uden man behøver at bevæge sig over i de dyrere Pro modeller. Den er næsten identisk med den mindre iPhone 14, den adskiller sig dog på to vigtige områder: skærmstørrelsen og batteriet. Batteriet i iPhone 14 Plus kan afspille video i 26 timer på en opladning, til forskel fra iPhone 14, der kan klare 20 timer. Det er ikke et tal der siger super meget om hvordan det fungerer i praksis, men det er en forøgelse på 30%, som måske siger lidt mere om forskellen. Ud fra erfaring, er det et batteri der kan give op til 2 dages levetid for telefonen.

Annonce

Alt i alt

Alt i alt er det en fin opdatering til iPhone. Det er dog mere og mere tydeligt at der nu skal være mere forskel på Pro og ikke-Pro igen. Det er dog godt med et gensyn med den store iPhone Plus uden Pro mærkatet og prisen. Så køb iPhone 14 for plus modellen, ellers så overvej om ikke den nuværende kan klare et år mere. Medmindre der skal opdateres til Pro i år.

iPhone 14 kan forudbestilles fra fredag den 9. september kl 14. og kan købes fra fredag den 16. september.

Læs også

Det her viste Apple frem til deres “Far Out” keynote
iPhone Mini – Er det ved at være sidste chance?
De 5 bedste nyheder i iOS 16
3 grunde til at købe HomePod Mini