iPhone 13 Mini er den mindste iPhone der stadig sælges. Størrelsen på 5,4″ blev introduceret for første gang i iPhone 5, hvor det faktisk var et skridt op i skærmstørrelse fra iPhone 4S, der havde en skærm på 4,5″. Da iPhones igen blev større ved iPhone 6 og 6S, genopstod den lille telefon som iPhone SE. Da SE fik vokseværk, udkom Mini modellerne, som nu havde samme funktioner som standard modellen af iPhone.
Selvom mange har været glade for den lille størrelse, så lader det dog alligevel til at tiden er ved at være løbet fra de små telefoner. Som rygterne går nu, er det nemlig muligvis ved at være sidste chance, hvis man gerne vil købe sig en fabriksny iPhone i Mini format.
Rygterne går på at Apple kommer til at droppe Mini versionen af deres iPhone ved næste lancering. I stedet vil den store størrelse vi kender fra Pro Max modellerne også komme i en version der ikke er Pro. iPhone 13 Mini vil derfor være den sidste version af den lille telefon.
En del af forklaringen på at den nu udgår, kan være svigtende salgstal. iPhone 13 Mini står nemlig generelt kun for omkring 3-5% af salget af iPhones.
Annonce
Som jeg ser det, er der dog et par mulige scenarier for den lille telefons fremtidige overlevelse. For det første kunne Apple fortsætte med at sælge iPhone 13 Mini, ligesom de stadig sælger iPhone 11. Det ville nok også sænke prisen lidt.
Næste mulighed ville være at iPhone SE igen udkom i en “mini” version. Det har aldrig rigtig lykkedes Apple at få folk til at betale premium pris for en “Mini” model, så måske passer den bare bedre til at være en SE, til en lavere pris. Men det er rent gætterier, vi bliver måske klogere til Apples efterårs keynote. Der er dog i hvert fald intet der tyder på at der skulle komme en ny version af Mini størrelsen til efteråret.
Læs også
De bedste tips til din iPhone
iPhone 14: Det siger rygterne lige nu
iPhone SE 3 eller iPhone 13 mini
iPhone 13: Pro eller ej
Ny iPhone – Med eller uden abonnement?