MacBook Air M1 eller M2?

MacBook Air m2 vs m1

Snart udkommer MacBook Air med den nye M2 chip. Apple har dog valgt at beholde M1 versionen, som den billigste model. Hvad skal man så vælge? kan det betale sig at betale det ekstra for at få M2 versionen? Her vil jeg kigge lidt nærmere på forskellene på de to modeller.

De største forskelle

Designet

Det er nok den mest iøjenfaldende forskel. I stedet for kiledesignet, som har været kendetegnet for MacBook Air, har den nye model arvet samme design som de nyeste Pro modeller. Dog i en tyndere version. Faktisk er M2 modellen tyndere end M1 modellen er på det tykkeste sted. Jeg ville helt klart kalde det en opgradering. Derudover, hvis man har forelsket sig i den nye Midnight blå farve, så er der heller ikke nogen vej udenom M2 modellen.

Annonce

Ydelsen

Det er stadig sparsomt med oplysninger på ydelsen, da M2 modellen ikke er udkommet endnu og der derfor ikke er nogle der har kunne teste den endnu. Ifølge Apple vil man dog kunne opleve op til 40% bedre ydelse i visse situationer. Den skulle dog i hvert fald være mere energieffektiv, så den kan yde mere ved et mindre energiforbrug.

Én af de ting der er ved MacBook Air, er at der ikke er nogen blæser, så der er ikke noget til at køle den af, hvis den bliver varm. Hvilket vil sætte en grænse for ydelsen under længerevarende krævende opgaver. At den nye chip er mere energieffektiv må man antage betyder at der går lidt længere tid før man når den grænse. Men vi må vente og se.
Der er dog helt klart grundlag for at vi vil se et hop i ydeevne, hvilket vil gøre at modellen med M2 chippen vil være den der giver mest mening, hvis man gerne vil have den maskine der er mest fremtidssikret.

Skærmen

Lad os starte med det man først lægger mærke til, den nye M2 model har fået en “notch”. Den lille sorte firkant i toppen af skærmen, som vi kender fra iPhone. Det har ikke mødt begejstring. Men hvis man ser på hvordan de har løst det, så er den egentlig bare blevet en del af menulinjen, som næsten altid er der på en Mac. Så det meste af tiden vil man ikke lægge mærke til den. Fordelen ved den, er at de dermed har kunne gøre kanten omkring skærmen tyndere og i stedet for at kanten skulle være tykkere hen over hele toppen af skærmen, så har de kunne sætte menulinjen derop, så man får mere af skærmen til rådighed. Derudover er skærmen gået fra 13,3″ til 13,6″.

Annonce

Skærmen er gået fra at være en Retina skærm i M1 modellen, til at være en Liquid Retina skærm i M2 modellen. Retina kom først, så i bund og grund er det bare Apple sprog for at det er en bedre skærm. Det vigtigste at vide her, er at efter MacBook Air, i mange år har haltet bagud når det kommer til skærmen, så er det nu samme type skærm som for nyligt sad i topmodellerne af MacBook Pro. Man er dermed sikret et skarpt og super godt billede.

Man kan sige hvad man vil om at der er kommet en lille “notch” på skærmen. Det gør ikke mig noget. Den er med til at sørge for at man får større skærm og tyndere kanter, hvilket i min bog, er det hele værd. Jeg ville derfor vælge skærmen på den nye M2 model, til hver en tid.

FaceTime kamera

Noget der om noget er blevet en vigtig del af ens IT-udstyr, er det lille kamera i toppen af skærmen. Man ved aldrig hvornår man skal klare et eller andet møde i et online format. Det kan også bare være at man jævnligt bruger FaceTime på sin computer. Derfor er det en god opgradering at det ældre FaceTime kameraet på 720p er blevet udskiftet med et nyt på 1080p. Hvilket vil sige at det har fået en højere opløsning og dermed grundlag for et bedre billede.

De små men ikke ubetydelige forskelle

MacBook Air M2

MacBook Air med M2 er gået tilbage til at bruge MagSafe oplader. Det er ikke noget der kommer til at ændre din hverdag. Det er bare lige lidt nemmere at sætte den magnetisk på, end det er at sætte USB-C stikket i.

Højttalerne har fået et løft, så der nu er 4 højttalere i stedet for 2. Derudover understøtter de “Rumlig Lyd” hvilket er Apples svar på en form for surround sound.

Valget mellem de to modeller

Der er ca. 2.000 kroners forskel på de to modeller. Selvom modellen med M2 chippen vinder på de fleste parametre, er den ældre M1 model ikke noget dårligt køb. Det er dog lidt svært at se fordelen ved at vælge den, for kun at spare 2.000 kr. når de kun lige ligger på hver deres side af 10.000 kr. Med de forskelle man får, ved at vælge M2 modellen, ville jeg sige at 2.000 kr. er billigt givet ud og det vil være en god investering på længere sigt, da der så måske vil gå lidt længere tid før man føler trang til at skifte den ud igen.

Annoncelink

Annoncelink

Læs også:

Første indtryk af MacBook Air (M2)
Hvad kan vi forvente at se til Apples efterårsevent 2022?
Derfor skal du ikke købe en ældre MacBook lige nu
Apple Studio Display: Skærmen vi har ventet på?
iMac 24” (2021): Den perfekte computer til hjemmet?