Philips Hue: Top 5 produkter

Philips hue top 5

Philips hue består af en række produkter, som gør belysningen i dit hjem “smart”.
Den smarte del, er at man kan styre lyset via sin telefon, hvor man kan oprette automatiseringer og rutiner, så lyset automatisk tilpasser sig ens hverdag. Produkterne tæller bl.a. pærer, pendler, loftslamper, væglamper, lightstrips, og forskelligt tilbehør til det. De har også lavet en masse forskellige udendørslamper, så man kan få samme funktioner ude i haven.

For at kunne tilslutte produkterne, skal man bruge en Philips hue bridge. Bridgen forbinder man til sin internetrouter og opsætter derefter sine Philips Hue produkter. Der kan tilsluttes op til 50 enheder til én bridge. Efter at være tilsluttet til bridgen, kan man styre sine Philips hue enheder med appen.
Der kan købes startpakker, hvor man får tre pærer og bridgen.

Lyset styres som udgangspunkt via appen. Det er her man kan indstille lysstyrken og farven på lyset. Det er også her man kan sætte forskellige rutiner og automatiseringer op. Bl.a. at appen holder øje med ens placering, og tænder lyset når man kommer hjem, eller omvendt, slukker det når man forlader hjemmet. Det kan også sættes til at tænde på specifikke tidspunkter på dagen osv. Der er virkelig mange muligheder for at tilpasse det lige som man vil have det.

Hvis man ikke synes det er smart at benytte appen hele tiden, til at tænde og slukke lyset så kan man også anskaffe sig nogle fjernbetjeninger, som fx kan sættes til at tænde alt lyset i stuen, ved et enkelt klik. Man kan også skrue op og ned for lysstyrken direkte fra fjernbetjeningen. Sidst men ikke mindst, er det også muligt at styre lyset via Siri. Det kan både være via telefonen, eller fx HomePod Mini.

1. Philips hue pærer

Philips hue top 5: pærer

Pærerne fåes i de mest normale størrelser og passer derfor til til de fleste lamper. De fylder en lille smule mere end “normale” pærer, da de skal have plads til teknikken. Der skulle være nogle lamper hvor de ikke passer så godt i, af den grund. Jeg har dog ikke selv haft problemer med at få dem til at passe i nogle af mine lamper. Det smarte ved de her pærer er at man kan få de smarte funktioner, uden at skulle ud og investere i nye lamper. Plus hvis man i forvejen har nogle pæne lamper, som man ikke vil skifte ud, så er det også en super god løsning bare at erstatte pærerne.

Det eneste sted jeg har haft problemer var i en IKEA lampe, hvor det ganske enkelt bare ikke virkede. Derudover virker de heller ikke hvis man har lysdæmper, det kan dog fjernes eftersom man ikke længere har brug for det. Det er nemlig en af de funktioner der er i Philips Hue.
Pærerne fåes i en udgave med farver, der skulle kunne lyse i 16 millioner forskellige farver og i hvide nuancer fra 2000 – 6500K. De fåes også i en billigere udgave, hvor de kun kan lyse i de hvide nuancer.

Annoncelink

2. Philips hue lightstrip

Philips hue top 5: lightstrip

Et af mine favoritprodukter er helt sikkert deres lightstrip. Den er to meter lang, med lysdioder hele vejen. Bag på er der klister, så den nemt bare kan klistres op. Det er næste kun fantasien der sætter grænser, når det kommer til hvordan man kan bruge den. Lige nu har jeg den siddende under mit tv-møbel, som man kan se på topbilledet, så den giver lys hele vejen hen under møblet. Hvis ikke de to meter er den længde man har brug for, kan man købe ekstra stykker, og forlænge den op til ti meter. Hvis den skal tilpasses mere præcist i længden, kan den afkortes for hver 33 cm. Der er altså god mulighed for at tilpasse den helt præcist til det man vil. 

Som noget nyt, fåes den nu også i en “gradient” version, hvor den kan vise flere farver på én gang, fx starte som rød i den ene ende og gå over i blå i den anden ende. 

Annoncelink

3. Philips hue motion sensor

Philips hue top 5: motion sensor

Bevægelsessensoren er virkelig en smart tilføjelse til Philips Hue produkterne. I mit gamle køkken havde jeg erstattet køkkenlamperne under overskabene, med en Philips Hue Lightstrip. Over døren var bevægelsessensoren så monteret, så hver gang man gik ud i køkkenet, tændte lyset automatisk. Nu har jeg spotlamper fra Philips Hue i entréen, og sensoren siddende så den dækker hele entréen, så lyset automatisk tænder i entréen når man går derud. Det smarte er så også at man kan indstille hvor meget lysstyrke der skal være på, på forskellige tidspunkter af døgnet. Så hvis man går igennem entréen om natten, så er lyset dæmpet, mens det om dagen er på fuld styrke.  

Annoncelink

4. Philips hue Bloom

Philips hue top 5: Hue bloom

Dette er en mindre, diskret, lampe som passer ind de fleste steder i hjemmet. Den er lavet til at stå og lyse op af en væg, så den giver et blødt, indirekte lys. Den kan indstilles til lige den farve man gerne vil have, og lyser virkelig godt op. Den fåes både i sort og hvid, så der burde være gode muligheder for at kunne få den til at passe ind i indretningen. Den kan styres via appen, hvor den enten kan tilsluttes et eksisterende Philips hue setup eller styres via bluetooth.

Jeg bruger den selv til at have stående bag en plante, som man kan se på topbilledet, for at skabe et roligt lys hvor selve lampen ikke er synlig.

Annoncelink

5. Philips Hue Argenta

Philips hue top 5: argent

Sidst på listen skal deres spotlamper også lige nævnes. Personligt er jeg ikke meget til spotlamper. Alligevel sidder de her nu tre steder herhjemme. De fåes i en diskret, hvid farve, som gør at de næsten går i et med de hvide lofter. De giver et virkelig godt lys, og så er det en kæmpe fordel at man kan indstille lysstyrken og den hvide nuance. Især i soveværelset, er det rart at kunne vælge en mere gullig nuance om aftenen. Medmindre man har en lampe i forvejen, som man bare kunne sætte pærerne i, så er det også en langt billigere løsning, end skulle købe en normal lampe, for at sætte pærerene i.  
De fåes både i versioner med 1, 2 og 3 spotlamper.

Annoncelink

Læs også

Derfor skal du købe HomePod Mini
iPhone 13: Pro eller ej
iPhone SE (2020) – kan det betale sig at købe den nu?